Rekrutteringsbureau i København
Leder i efter ny medarbejder i København? Hos Next Rekruttering finder vi ikke kun jeres nye medarbejder men bidrager med indsigt og værdi til organisationen og alle personer involveret i rekrutteringsprocessen. Kontakt os helt uforpligtende og hør mere.
Next Rekruttering – jeres rekrutteringsbureau i København
Med Next Rekruttering i København som sparringspartner får virksomheder og kunder et rekrutteringsbureau, der tager udgangspunkt i respekten for det enkelte menneske.
Dette udgangspunkt udgør hjørnestenen i vores menneskesyn og er fundamentet for vores rekrutteringsbureau. Samtidig er vi overbeviste om, at dette fundament er en afgørende faktor for vores hurtige vækst i København.
Vi har opbygget hele vores rekrutteringskoncept ud fra disse værdier. Den gode rekruttering sker, når alle involverede parter i rekrutteringen bliver set, hørt og forstået. Dette gælder både for direktøren og den ansættende leder i den virksomhed vi arbejder med.
Det samme gælder alle kandidater – både dem I som kunde møder i slutningen af processen, men i lige så grad de mange flere kandidater som ikke går videre i processen.
Disse kandidater har i mange tilfælde investeret deres tid, drømme og forhåbninger i et stillingsopslag og brugt ressourcer på at skrive ansøgning og CV. Nogle kommer til både 2 og 3 samtaler, men i sidste ende vælges kun en kandidat. Vi ønsker at efterlade et tydelig aftryk af respekt uanset om kandidaten har fået jobbet eller ej.
Vi ønsker ligeledes at tilføre værdi til virksomheden og den ansættende leder. Vi investerer tiden i at forstå dennes personlighed og ledelsesstil samt stærke og svage sider. Vi mærker kulturen og værdierne og stiller rigtig mange spørgsmål undervejs.
Kun gennem denne afdækning kan vi sikre en god forventningsafstemning med den kommende medarbejder og dermed en succesfuld rekruttering på den korte såvel som på den lange bane.
Vores helt unikke og egenudviklede rekrutteringskoncept Next Level Talent Match Succes sikrer, at vi altid leverer med kvalitet og skaber gennemsigtighed for både kunde og kandidater.
Vi har stort kendskab til erhvervslivet i København og kan byde ind med et bredt branchekendskab. Vi er ligeledes opdaterede på kandidatfronten og har adgang til en række databaser med kandidater i København, der giver os mulighed for at lave en smidig rekruttering med høj kvalitet.
Hvilken holdning har vi som rekrutteringsbureau i København til uddannelsesniveau?
Af naturlige årsager varierer behovet for en længerevarende uddannelse meget afhængig af jobtype. Derfor bliver vores holdning som rekrutteringsbureau i denne tekst meget generel. I vores optik er der i dagens Danmark desværre gået meget uddannelsessnobberi i mange jobbeskrivelser og stillingsannoncer. Viden og uddannelse er som regel altid en fordel, men i praksis oplever vi som rekrutteringsbureau, at de personlige egenskaber og kvalifikationer er lige så vigtige faktorer for en succesfuld ansættelse.
Der er selvfølgelig jobtyper med en høj grad af specialisering som advokat, læge eller ingeniør, som kræver den tilhørende uddannelse. Men vi oplever også i vores rekrutteringsprocesser at der er rigtig mange velkvalificerede personer, som måske ikke besidder det rigtige eksamensbevis, som alligevel performer fremragende, fordi motivationen til jobbet er høj og personen er velbegavet. Det er lige netop denne type af ansøger vi som rekrutteringsbureau er på udkig efter i kandidatfeltet. Hvis uddannelsen så er er i orden er det et ekstra plus, men for at ansættelsen skal være en succes på den lange bane, er motivationsfaktoren nødt til at tælle højst.
Lad medarbejdere i København rekruttere i netværket
En attraktiv medarbejderhenvisningspolitik og et bagvedliggende system til opsamling af data, kan være nøglen til at hjælpe jeres organisation med at åbne op for tiltrækning af talent på en helt ny skala. En medarbejder der er henvist fra en nuværende ansat, har i langt højere grad mulighed for at få succes i jobbet end et eksternt kandidatfelt. Hele onbording-planen og integration forgår langt hurtigere og mere smidigt. Virksomheder i København udbetaler i mange tilfælde en henvisningsbonus til medarbejdere, hvis henvisninger resulterer i en ansættelse, og selv med denne bonus er det langt billigere på den lange bane når man ser på de samlede omkostninger.
I nogle virksomheder kan en henvisningsbonus ses på lønsedlen mens andre tilbyder andre fordele som kursus eller en ekstra uges ferie. Mulighederne er mange, men faktum er, at det at benytte de eksisterende medarbejdere som en del af rekrutteringsstrategien til at nå en relevant talentmasse, er kommet for at blive. Denne form for rekruttering ses i større byer som København, hvor der er stor konkurrence om at tiltrække profiler med specifikke kompetencer.