Rekrutteringsbureau i København

Leder i efter ny medarbejder i København? Hos Next Rekruttering finder vi ikke kun jeres nye medarbejder men bidrager med indsigt og værdi til organisationen og alle personer involveret i rekrutteringsprocessen. Kontakt os helt uforpligtende og hør mere.

Next Rekruttering – jeres rekrutteringsbureau i København

Med Next Rekruttering i København som sparringspartner får virksomheder og kunder et rekrutteringsbureau, der tager udgangspunkt i respekten for det enkelte menneske.

Dette udgangspunkt udgør hjørnestenen i vores menneskesyn og er fundamentet for vores rekrutteringsbureau. Samtidig er vi overbeviste om, at dette fundament er en afgørende faktor for vores hurtige vækst i København.

Vi har opbygget hele vores rekrutteringskoncept ud fra disse værdier. Den gode rekruttering sker, når alle involverede parter i rekrutteringen bliver set, hørt og forstået. Dette gælder både for direktøren og den ansættende leder i den virksomhed vi arbejder med.

Det samme gælder alle kandidater – både dem I som kunde møder i slutningen af processen, men i lige så grad de mange flere kandidater som ikke går videre i processen.

Disse kandidater har i mange tilfælde investeret deres tid, drømme og forhåbninger i et stillingsopslag og brugt ressourcer på at skrive ansøgning og CV. Nogle kommer til både 2 og 3 samtaler, men i sidste ende vælges kun en kandidat. Vi ønsker at efterlade et tydelig aftryk af respekt uanset om kandidaten har fået jobbet eller ej.

Vi ønsker ligeledes at tilføre værdi til virksomheden og den ansættende leder. Vi investerer tiden i at forstå dennes personlighed og ledelsesstil samt stærke og svage sider. Vi mærker kulturen og værdierne og stiller rigtig mange spørgsmål undervejs.

Kun gennem denne afdækning kan vi sikre en god forventningsafstemning med den kommende medarbejder og dermed en succesfuld rekruttering på den korte såvel som på den lange bane.

Vores helt unikke og egenudviklede rekrutteringskoncept Next Level Talent Match Succes sikrer, at vi altid leverer med kvalitet og skaber gennemsigtighed for både kunde og kandidater.

Vi har stort kendskab til erhvervslivet i København og kan byde ind med et bredt branchekendskab. Vi er ligeledes opdaterede på kandidatfronten og har adgang til en række databaser med kandidater i København, der giver os mulighed for at lave en smidig rekruttering med høj kvalitet.

    Få et uforpligtende tilbud i dag

    Lifts & Automatic Doors Company