Kender du følelsen af at sidde i en beslutningsproces hvor alle analyser, projektbeskrivelser og fakta tæller for eller imod en beslutning, men mavefornemmelsen er den stik modsatte? Har du været i en rekrutteringsproces, hvor kandidaten på papiret har alle de rigtige kvalifikationer, som matcher virksomhedens behov samtidig med, at du har en urolig følelse af, at det bliver et dårligt match på den lange bane?

Hvis du ofte mærker en stærk intuition omkring retning og beslutningsprocesser, som viser sig at holde stik, har du måske en evne eller en såkaldt metakompetence, som du kan udvikle og arbejde videre på.

Evidens som beslutningsgrundlag

På ledelsesgangene har der i mange år hersket en kultur, hvor fakta, dokumentation og evidens har været påkrav som bærende fundament for beslutningsprocesser i det private såvel som det offentlige erhvervsliv. Begreber som mavefornemmelse og intuition der ikke har kunnet forklares gennem modeller og rationale, er ganske enkelt blevet fejet af bordet som værende useriøse, luftige og følelsesbetonede.

Det vigtige spørgsmål er imidlertid, om intuition i virkeligheden er en stor del af fundamentet for god ledelse frem for evnen til kun at bruge en rationel tilgang? Kan der ligge en styrke i at være i kontakt med fornemmelser og intuition? Intuition er i virkeligheden evnen til at fornemme en retning, et indre forsyn, at læse imellem linjerne, opsnappe det usagte og tolke det ind i en given situation, kontekst eller proces.

Ledelse af mennesker kræver stærk intuition

Som vi alle ved, er det overordentligt svært at benytte formler og statistik til at lede mennesker. Situationsbestemt ledelse foretages i reglen ud fra afvejninger i øjeblikket der kræver meta tolkning af både situationen, det enkelte menneske og teamet i en overordnet kontekst.

Situationsbestemt ledelse er hyper komplekst og kræver en stærk fornemmelse, som både bygger på erfaring, faglig viden og ikke mindst et stærkt intuitivt kompas, der skaber rum for at tilgodese både fakta og følelser.

Ledere kommer ofte i situationer, hvor de trækker på evner, som ikke kan forklares, men som alligevel hjælper dem i ledelsesopgaven. Følelsen af klarhed og et uforklarligt overblik kan være et resultat af præferencer og bias. Men det kan også være en erfaring tilegnet i en kontekst, der slet ikke er relateret til den nuværende situation lederen befinder sig i. Alligevel kan der ubevist trækkes tråde fra den tidligere kontekst ind i den nuværende.

Et andet bevisthedsniveau

Det kræver en intentionel indsats at oparbejde den intuitive kompetence da der arbejdes med et helt andet bevidsthedsniveau. Her tæller sammenhænge, konstellationer, fælles værdier og formål højere end kasser, strukturer og hierarkier.

Ud fra et psykologisk perspektiv er det også vigtigt, at den intuitive leder i videst mulige omfang formår at adskille egne personlighedsmæssige svagheder og præferencer som fx kontrol, konfliktskyhed eller ubeslutsomhed og udelukkende trækker på relevante objektive erfaringer. Ellers kan det intuitive hurtigt blive afløst af det mere subjektive, som nemt kan blive en faldgrube. 

Hvis lederen eksempelvis er meget konfliktsky og der i en given beslutningsproces er mulighed for en konflikt, nytter det ikke noget at intuitionen bliver overtrumfet af frygten for konflikten.

I en rekrutteringsproces kræver det, at en leder er klar over personlige bias, fordomme og præferencer og kan sætte sig ud over dem, for at intuitionen kan komme i spil på en konstruktiv måde.

Fornemmelsen i kroppen opstår ofte før rationalet og sproget

Vores fysiske krop har gennem mange år lagret reaktionsmønstre som reflekser på information. Mange kan sikkert genkende begreber som en ”klump i maven”, ”trykken i brystkassen” eller ”susen for ørerne”. Disse fornemmelser opstår ofte spontant, før hjernen reelt har processeret informationen. I nogle tilfælde kan de forklares med situationer vi har befundet os i før.

Nogle vil give til grund, at det er fundamentale funktioner i hjernecentrene amygdala og hippocampus som bl.a. styrer frygt og sanseindtryk, der skaber hele den følelsesmæssige respons i en given situation.

Uanset hvad har kroppen lagret en helt fantastisk mængde information, som gør den i stand til at opfange signaler og kommunikere. Ledere som lærer at forstå sproget, lytte til disse signaler og tolke dem ind i konkrete situationer, vil i mange tilfælde have en usynlig medspiller i deres ledelsesopgaver.

Hurtigere beslutningsprocesser

Ledelse anno 2022 handler ofte om mange beslutninger i et hastigt tempo. Lange, beslutningsprocesser baseret på tilbundsgående analyser er ofte ikke en luksus, som er tilgængelig i mange lederes hverdag. De har ganske enkelt ikke tid til at vente på evidens, før en beslutning skal træffes. Af samme årsag er de i de fleste tilfælde nødt til at træffe beslutningen eller foretage prioriteringen uden rygdækning fra fakta.

I disse tilfælde vil intuitive ledere stå stærkere end ledere, som i højere grad læner sig op ad fakta og evidens. Dette kræver dog også, at lederen har så meget tillid til sin dømmekraft og intuition, at de også tør at følge den, selvom den rummer mulighed for at ramme uden for skiven.

Det kræver derfor mod at træde ud en i større usikkerhed og faktisk prøve kræfter med sin egen intuition. Samtidig er det også en sejr, når man kan se, at isen holder og man kommer tørskoet i land på den anden side. 

Fungerer dårligt i en nulfejlskultur

En intuitiv leder vil ofte, specielt i begyndelsen af sin ledelsesrejse, træffe beslutninger, som kan vise sig at være forkerte. Det er desværre et vilkår for alle – medarbejdere såvel som ledere, at de på et eller andet tidspunkt træffer en beslutning, som viser sig at være forkert.

I nogle situationer kunne disse beslutninger med en større tilbundsgående analyse måske have været undgået. Har man en nulfejlskultur på en arbejdsplads, vil man hellere trække beslutningsprocesserne i langdrag frem for at risikere at træffe en forkert beslutning. Dette kan skabe grobund for en kultur, hvor medarbejderne bliver apatiske og reaktionære frem for proaktive og innovative. Sidstnævnte rummer i reglen størst risiko for fejl men skaber samtidig også den bedste ramme for udvikling og fremdrift.

Det siger sig selv, at ikke alle beslutninger er egent til en intuitiv beslutningsproces, hvilket vi sagtens kan komme med mange eksempler på. Vi vil fx nødigt have at ingeniøren træffer intuitive beslutninger, når det kommer til, om bygninger eller broer kan holde.

Kendetegn på intuitive ledere

• Et af de vigtigste kendetegn for den intuitive leder er nysgerrighed. De er åbne for og søger andres perspektiver fordi det er en del af deres personlighed. Det er ikke en knap de aktiverer i en bestemt kontekst eller i en bestemt beslutningsproces, hvor et mål skal nås, men en naturlig del af deres tilgang til omverdenen. 
• At bruge sin mavefornemmelse betyder ikke at man har ret – det er mere en fornemmelse af retning henimod det rigtige. Den intuitive leder omgiver sig med og lytter nysgerrigt til mennesker, som har taleret ind i beslutningsprocessen.
• Den intuitive leder vil i høj grad være drevet af meningsfuldhed, formål og det at gøre en forskel frem for målsætninger, hierarki og magt.
• De intuitive mennesker har en høj grad af selvindsigt. Fordi de er bevidste om personligt lederskab og intentionel selvudvikling vil de ofte være opmærksomme på egne styrker og svagheder. Måske har de endda modet til at gøre sig sårbare og italesætte disse svagheder og således være medskabende til en tillidsfuld kultur. 

Rekruttering med intuition

Vi sidder som rekrutteringskonsulenter i et rekrutteringsbureau hver dag i spændingsfeltet mellem faglighed, erfaring og intuition. Vi skal matche et komplekst menneske med egne værdier og unik personlighed med en funktion i en virksomhed, som reelt er en levende og dynamisk organisme. Det er en hyper kompleks proces hvor hele repertoiret af erfaringer, faglighed og intuition bliver brugt til det yderste for at sikre den bedst mulige ansættelse for kunde såvel som for kandidat.