Cirkulær rekruttering

Kan et rekrutteringsbureau arbejde smukt, cirkulært og bæredygtigt?

Hvad handler “beautiful business” om og hvordan kommer den til at påvirke vores arbejdsliv og måden vi ansætter, leder og udvikler medarbejdere på i fremtiden? Kan vi som rekrutteringsbureau lære af det “smukke” og  kan vi formidle vigtigheden af formål og meningsfulhed videre til vores kunder?

Dimittender og nyuddannede efterspørger i højere grad et formål hos deres kommende arbejdsgivere end tidligere. Et formål der handler om mere end profit, personlig prestige og de rigtige værdier indsat i skifterammen i foyeren. Rekrutteringsbueauer bør i fremtiden have en langt bedre forståelse for, hvad beautiful business handler om, hvordan den skabes  og bruges aktivt i egen såvel som kunders employer branding.

Mange vil argumentere for, at ”beauty” – skøhed  som udgangspunkt er afhængig af øjet hos beskueren og derfor kan være svær at sætte på formel. Men gør det sig også gældende med vores måden at drive forretning på?  Findes der en tredje vej, som peger mod et højere formål end profit? – Altså hvor profit bliver et delmål mod det mere meningsfulde for kunder, ejere og medarbejdere?

Maskinerne og dataRekruttering med grøn proful

Kunstig intelligens, ansigtsgenkendelse og sociale algoritmer tegner en fremtid med big data som fundament for at drive en succesfuld bundlinjeorienteret forretning, – kort sagt er det maskinernes tidsalder. Dog findes der en spirende modkultur, der peger på en mere menneske-centrisk tilgang til forretning.  En tilgang, hvor ansvarlighed og bæredygtighed og det at have mennesket og de kommende generationers velbefinde for øje, er nogle af de bærende elementer. Kapitalismens grundtese om ”maksimal profit på kortest mulige tid” begynder at klinge en smule hult hos de nuværende generationer, som i høj grad søger mere meningsfuldhed i deres ønsker til livsindhold, karriere og fremtid.

De ”smukke virksomheder” tør stille sig selv spørgsmålet: ”because we could –  does that mean we should?”. Selvom man eksempelvis kan få en masse brugerdata med cookies, er det så det samme som,  at man bør gøre det, selvom det på kort sigt vil maksimere profitten?

68% af arbejdstagere ville være klar til at forlade deres nuværende job til fordel for en ny arbejdsplads med en mere tydelig holdning til sociale og kulturelle emner. Ligeledes vil medarbejdere i virksomheder et højt socialt og kulturelt engagement score næsten dobbelt så højt på jobtilfredshed i forhold til  gennemsnittet.

Undersøgelsen fra Gartner viser med al tydelighed, at der er en klar sammenhæng mellem det at en virksomhed bidrager til et større formål inden for eksempelvis bæredygtighed, kultur, kunst eller uddannelse og medarbejdernes følelse af jobtilfredshed på et mere eksistentielt plan.

CSR som mere end markedsføring

Mange virksomheder vil definere denne indsats som CSR – Coorporate Social Responsibility – og bruger den aktivt i deres markedsføring og employer branding. Desværre ses CSR ofte brugt som en øvelse til at forbedre virksomhedens image og til at skabe tjekkede markedsføringskampagner. Den bliver derfor ikke det værdikompas, der præger retning og beslutninger på et håndgribeligt niveau i hverdagen. Her må CSR i mange tilfælde vige for profitten og investorers forventninger til afkast.

De nye bundlinjer

I en ”beautiful business” måles succes på helt andre parametre end i en mere traditionel forretning. Her arbejdes der med andre bundlinjer, som eksempelvis kan handle om tillid, barmhjertighed, nysgerrighed, formål og sårbarhed. Disse begreber vil sædvanligvis stemme overens med ejernes værdisæt og være forankret i deres syn på verdenen med mennesket i centrum. Hvis beautilful business ikke er en del af ejernes DNA, vil den ofte blive implementeret på strategisk niveau. Dette indebærer, at den kun er i spil, indtil den administrerende direktør bestemmer sig for en anden retning, som er mere aktionærvenlig.

Det lineære eller cirkulære fundamentNyt job i en virksomhed

En anden egenskab, der kendetegner en beautiful business, er et langt større fokus på det cirkulære frem for det lineære. I den lineære tanke forarbejdes materialer og et produkt skabes. Produktet bliver solgt, brugt og smidt væk.

Ifølge Richard Girling bog ”Rubbish” har den lineære økonomi ført os hen til et sted, hvor 90% af råvarer brugt i produktion bliver til affald, før produktet har forladt fabrikken, imens 80% af alle produkter bliver smidt ud indenfor 6 måneder, efter de er produceret.

Den cirkulære tanke bygger i høj grad på bæredygtighed. Her kan et produkt eksempelvis finde genanvendelse, fordi det er tænkt ind i produktionen fra begyndelsen eller fordi et kreativt geni har formået at tænke det ind i livscyklussen på et eksisterende produkt.

Her er 5 eksempler på virksomheder, der enten har bygget deres forretning op om bæredygtighed eller  har gentænkt produktionen af et produkt med udgangspunkt i den cirkulære tanke.

  1. Timberland –  Formår at lave udslidte dæk om til skosåler
  2. Johnsson Controls – Har produceret et 99% genanvendeligt batteri
  3. Aquazone – Omdanner spildevand til gødning
  4. Vigga – Børnetøj på delebasis. Man modtager en kasse med 20 stykker børnetøj. Når barnet er vokset ud af tøjet, sendes det tilbage og en ny kasse med større størrelse sendes til brugeren.
  5. Raw for the oceans  – Opsamlet plastic omdannes til biodynamisk garn og benyttes til produktion af tøj

Deleøkonomien er i høj grad båret af tanken om cirkulær økonomi. Her udnyttes produkterne mere optimalt fx gennem samkørselstjenesten Go-more eller Airbnb.

Der er vægtige argumenter for et kursskifte mod mere bæredygtighed. Medarbejdere oplever en langt højere jobtilfredshed, som indebærer højere produktivitet, mere kreativitet og innovation og high perfomance. Konsulenthuset McKinsey estimerer, at cirkularitet kan bidrage med op til 7 billioner i verdensøkonomien allerede i 2025 og kan samtidig bidrage med 100.000 abejdspladser inden for 5 år.

Transaktionel eller tranformationel ledelseNyt job med cirkulær ledelse

I traditionelle virksomheder bliver ledelse og relationen til ansatte i reglen set som transaktionel. Medarbejderen bidrager med sin arbejdskraft og virksomheden kvitterer med den månedlige løncheck. Motivation sker på baggrund af en belønningstanke som incentive for medarbejderen til at yde en større indsats. En økonomisk bonus er eksempelvis en transaktionel belønningsform.

I de smukke virksomheder bliver relationen til medarbejdere og omverdenen mere transformationel. Virksomheden ser det som sit ansvar at bidrage med inspiration og vision til et samlet livsforløb.  Medarbejdere bliver mere som hele mennesker end en arbejdskraft, der tjekker ind dagligt fra 8 – 16.

De smukke virksomheder omfavner diversitet og forskellighed med nysgerrighed. Det at skille sig ud fra mængden er positivt og kan bidrage med kreativitet og inspiration til fælleskabet.

Rekrutteringsbureau med holdning

Bør vi som rekrutteringsbureau interesserer os for begrebet ”smukke virksomheder” og er det noget, vi behøver at have en holdning til? Her kan vi kun svare et rungende – JA. Vi er selv på en rejse både som mennesker og som rekrutteringskonsulenter og har brug for at forholde os til de strømninger, vi møder.

Vi må konstatere, at vi er både fascinerede og inspirerede af denne måde at drive forretning på. Det betyder også, at vi må begynde at stille spørgsmål ved vores egne processer og holdninger til hvilken rolle rekruttering spiller i lyset af den “smukke” virksomhed. Samtidig har vi – som professionelt rekrutteringsbureau – et stort ansvar for at formidle de tendenser, vi ser blandt unge og nyuddannede ud til vores kunder. Det giver således vores samarbejdspartnere i erhvervslivet mulighed for at forberede sig på, at tidevandet er ved at skifte mod mere meningsfuldhed for de kommende årgange på det danske arbejdsmarked.

Share this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

fifteen − two =

Lifts & Automatic Doors Company