vi kigger som rekrutteringsbureau efter high performers i vores rekruttering

Succes med rekruttering af high performers?

De fleste virksomheder ønsker at rekruttere high performers. De er mere produktive, har en høj indre motivation og er gode både som individualister og som team players. Hvis virksomheden er i stand til at holde på dem længe nok, kan de gøre mirakler for organisationen.

Men mange virksomheder glemmer, at high performers gerne vil arbejde i et team og i en virksomhed, hvor high performance er en stor del af kulturen. Desuden tror mange virksomheder, at det er størrelsen på lønnen der tiltrækker high performers. Dette er kun er sandt for en meget lille dels vedkommende Nøglen til rekruttere high performers hedder  – medfølelse og empati.

Studier har vist, at 46% af kvinder og 44% af mænd der tog deres MBA fra 1996 til 2007, var meget tilbøjelige til at finde et nyt job, såfremt deres nuværende arbejdsplads ikke matchede den kultur, de havde ønsket sig. Generelt foretrak de meningsfyldte og medfølende kulturer med fokus samarbejde og på at bringe mennesker videre personligt såvel som fagligt. Dette var langt vigtigere end en stadigt øget bundlinje.

Det er medfølelse i kulturen og organisationen, fremtidens kandidater søger efter. Dette kræver at virksomheder begynder at prioritere og måske endda måle medfølelse og aktivt bruge dette i deres employer branding og rekruttering.

Trivsel på jobbet handler om mere end faglige udfordringer for high performers. Disse har ofte en høj grad af emotionel intelligens og byder derfor automatisk positivt ind socialt såvel som medmenneskeligt. Hvis virksomhedskulturen ikke fordrer åbenhed og medfølelse visner potentialet lige så stille. High perfomeren, bliver langsomt men sikkert bare en performer. Hvis de da ikke skifter job inden.

Mange ledere ser frustreret til imens deres guldæg langsomt skifter farve til resten af æggene i bakken. De ved ikke hvilke håndtag de skal trække i for at styrke motivationen, tilliden og medfølelsen. Faktum er desværre ofte at det er lederens egne blinde vinkler der er trendsætter for kulturen i afdelingen eller virksomheden. Det kan være mangel på uddelegering, åbenhed og medfølelse.

Ved rekruttering af high performers

Når vi som rekrutteringsbureau spejder efter high performers ser vi på motivation, indre drive og empati. High performers vil ofte stille spørgsmål omkring fleksibilitet, autonomi og tillid og være lidt mindre nysgerrig på konkrete opgaver, da de stoler på deres indre innovation og kreativitet, som drivkraft til at få succes i jobbet. High Performers ønsker ikke at prioritere karriere eller familie – de vægter begge dele.

Ligeledes kigger vi i forbindelse med rekruttering på virksomheden. Er den enkelte leder villig til at udvise tillid og medfølelse og give det albuerum high performers ønsker, for at kunne trives og vokse i virksomheden? Lederen behøver ikke altid selv være en high performer eller have de samme sociale kompetencer. Men lederen behøver en klar forståelse for de arbejdsmæssige og sociale vilkår, en high performer trives under.

Man kan med fordel kontakte et bureau som ved hjælp af målrettet annoncering og tilretning af materiale og tekster, kan hjælpe med at nå den specifikke målgruppe.

Share this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lifts & Automatic Doors Company