Virksomheders mulighed for at profilere sig med gode jobannoncer
Virksomheders mulighed for at profilere sig med gode jobannoncer

10 gode råd til den sælgende jobannonce

Mange virksomheder klager over, at ansøgere bruger standardansøgninger. Men de leverer selv middelmådige jobannoncer, der består af standardformuleringer, floskler og modstridende kompetencekrav.

Arbejdsgivere og rekrutteringsbureauer vil gerne have unikke, personlige og kreative jobansøgninger og klager jævnligt over standardansøgninger. Men de prioriterer i mange tilfælde ikke selv at lægge energien i at udforme en kreativ og original jobannonce eller vælger i stedet den nemme genbrugsløsning og ændrer titlen og et par ord i teksten.

Jobannoncen er inspirationskilden til en god ansøgning. Leveres der en triviel og kulturløs annonce, bliver resultaterne også derefter. Modsat er en original og velformuleret jobannonce tilført lidt humor og beskrivelse af kulturen i virksomheden en katalysator for gode ansøgninger. Dette er første skridt på vejen mod en en succesfuld rekruttering.

Virksomheder laver dårlige jobannoncer

Kandidater inspireres ikke

Mange kandidater ønsker at skille sig ud og levere originalitet, når de står foran en rekruttering. Men den mur, de skal spille bold op ad, er blød som smør, fordi den er floskelfyldt, uklar og indeholder modstridende forventninger til personlige og faglige kompetencer.

1. Undgå floskler

”Du skal kunne holde mange bolde i luften” er en af disse floskler. Når en ansøger skriver: ”jeg er vant til at holde mange bolde i luften” i ansøgningen, får det dig nok ikke til at falde ned af stolen og tænke – ja her er talentet. Vend den rundt – gider du selv at læse om de kompetencer, du beskriver i jobannoncen?

”Du er dynamisk” er igen et fortærsket ord, der ikke siger noget specifikt om et menneske. At være dynamisk dækker over en positiv egenskab, rigtig mange mennesker kan identificere sig selv med. Dermed bliver kravet generisk og på ingen måde specifikt.

2. Vær skarp – men ikke ikke urealistisk med dine krav

Kravene er meget høje til ansøgerne

Søger du en superman?

Har du set disse formuleringer før?

  • Du skal være resultatorienteret med højt drive
  • Du skal være empatisk og en team player
  • Du skal være struktureret og analytisk
  • Du skal være innovativ og inspirerende

Alle disse krav er ikke ualmindelige at møde i ét stillingsopslag. Ovenstående person findes ikke. Ingen slår højt ud på alle 4 personligheds- elementer i DISC profilen, hvilket ovenstående kræver. Disse forventninger demonstrerer en manglende menneskelig indsigt og skræmmer i mange tilfælde lige netop de indsigtsfulde ansøgere væk.

Hvis overmennskelighed allerede forventes i ansøgningsprocessen, hvordan bliver det så at arbejde i virksomheden? 

Når krav som disse stilles, forsøger et rekrutteringsbureau eller en arbejdsgiver sig med en helgardering.

Klarhed i jobbeskrivelsen skaber gode ansøgninger

Problemet er, at helgarderinger, som ingen mennesker kan leve op til, skaber uklarhed i stedet for klarhed. Dette er desværre en usikker platform for den kommende rekruttering.

4. Har du ikke en kreativ tekstforfatter i huset – så køb dig til en

Vi kender alle den gode fornemmelse af at læse et stykke velformuleret tekst. Måske et lille smil på læben eller en inspiration til en tankerække.

Det kan undre, at virksomheder bruger mange penge på branding, alt imens deres stillingsopslag ligner dødsannoncer.

En dygtig tekstforfatter vil kunne inspirere læseren og give vedkommende perspektiv til at tænke muligheder og fremtid i jobbet.

Brug gerne metaforer á la: Er du vores nye overstyrmand på skibet? Inspireres du af at sejle på ukendt farvand og sikrer du ro på teamet, når bølgerne går højt? Har du et stærkt indre kompas, der peger på integritet og tillid? Ser du horisonten klart i kikkerten samtidig med at du har styr detaljerne på søkortet?

Styrmand til virksomhed brug kreativ tekst i jobopslaget

Brug metaforer i teksten

Repræsenterer du en vidensvirksomhed, der søger graduates, kan vi kun på det kraftigste opfordre til at investere energi i at skrive et fængende stillingsopslag. 

5. Skriv en fængende overskrift

Overskriften skal indeholde jobtitlen. Dette gør den mere søgbar på det medie, du har valgt at annoncere på. Brug ikke generiske udtryk som “tovholder” eller “blæksprutte” i overskriften på annoncen. Men brug gerne en fængende titel sammen med en motivation. Dette kunne eksempelvis være: ”Salgsdirektør til international ekspansion i gazellevirksomhed”. Her er både jobtitel, overordnet mål og virksomhed præsenteret.

Brug ikke overskrifter som ”Ny kollega til medieafdelingen”, – det er ganske enkelt for ukonkret.

I denne jobannonce bruges brænder uheldigt i titlen

Jobannonce fra det virkelige liv

Nogle jobannoncer bruger vendingen ”brænder du for” eksempelvis telefonsalg eller kundeservice i verdensklasse. Eller ”Brænder du for at bliver en del af et efteruddannelsesinstitut?”.

Med mindre du rammer netop den kvarte procent af befolkningen, der lige netop ”brænder for” dit behov, så virker det påtrængende og ekskluderende.

Tænk i stedet over, hvordan du med et smittende engagement kan tænde branden hos et antal ansøgere både gennem annoncen og jobsamtalerne.

Til stillinger i indkøb eller marketing kunne man passende bruge “elsker du at brænde penge af?”. Her er vendingen brugt med humor og et glimt i øjet.

6. Indledningen – den vigtige appetitvækker

Overskriften er første appetitvækker. Men den vigtigste er indledningen. Her gives basisinformation om stillingen fx timeantal. Endvidere gives grundlæggende oplysninger om virksomheden fx beliggenhed eller arbejdssted.

Skriv herefter nogle få punkter som gør virksomheden til en god og spændende arbejdsplads.

Resten af indledningen bruges på at beskrive de vigtigste (mest sælgende) dele af stillingen, der inspirerer læseren til at fortsætte.

Skriv gerne hele jobannoncen i du-form, så din interaktion med læseren bliver personlig.

Indledningen bliver typisk vist sammen med overskriften på jobportaler og i de e-mails portalerne sender til deres abonnementer.

7. Virksomheden tilbyder kandidaten 

Det er her, du skal finde din indre sælger og virksomhedens bedste tekstforfatter. Har du fået kandidaten til læse så langt, har de formodentlig klikket sig ind på hele stillingsopslaget. Det er i sælgersproget et “varmt” lead. Men det er stadig vigtigt at fastholde interessen hos læseren.

Beskriv virksomheden, kulturen, kollegaer og værdier. Har virksomheden succes, sidder i nye lokaler eller har egen kok, er det her, du skal formidle det. Læg især vægt på udviklings- og karrieremuligheder samt efteruddannelse, da det har stor betydning for mange jobsøgere.

Husk at bruge din storytelling så du tilbyder mere end et job

8. Beskrivelse af den profil du ønske at ansætte

Her skal du forestille dig, hvordan personprofilen er for din drømmekandidat.

Husk for alt i verden at undgå floskler og generisk sprogbrug, som gør beskrivelsen uskarp og kønsløs. Hvad ønsker du, kandidaten har med i rygsækken? Hvilke brancher kunne vedkommende komme fra og hvilken uddannelse kunne kandidaten have taget? Er uddannelse overhovedet et vigtig parameter for stillingen?

Hvilke personlige egenskaber er vigtigst hos din kommende kandidat? Hvor meget vægter erfaring?

Her vil vi gerne give vores mening til kende omkring vægtning af erfaring. Mange undersøgelser viser, at erfaring rent faktisk har en utrolig lille effekt på din kommende medarbejders mulighed for at få succes i jobbet. Der er naturligvis nogle jobs med høj specialisering, som tandlæge eller advokat, hvor det har en stor effekt. Men det er faktisk et fåtal af den samlede mængde udbudte jobs.

Tænk over hvor vigtig erfaring er i forhold til at finde kandidaten med den rigtige motivation og personlighed.

Den profil, du efterspørger, fortæller i virkeligheden en historie om dig eller virksomheden. Dermed er det også en afgørende faktor i din employer branding og virksomhedens muligheder for at tiltrække talenter på den lange bane.

9. Indhold i jobbet og konkrete arbejdsopgaver

I dette afsnit er det vigtigt at være konkret på et overordnet niveau. Selvom dette umiddelbart kan lyde modsætningsfyldt, er det ikke så svært i virkeligheden.

Beskriv overordnede arbejdsfunktioner evt. i punktform. Er der arbejdsopgaver, som ikke umiddelbart passer ind i jobtitlen, skal det også nævnes her.

Kandidaten skal informeres om arbejdsopgaver der ligger uden for jobbeskrivelsen

Informer om arbejdsopgaver

Søger du en sælger, er det vigtig at vide, at du forventer, at han også fx laver lønkørslen for alle medarbejdere i slutningen af måneden. Eller at det forventes, at direktøren hjælper til med at sende pakker om eftermiddagen.

Mange virksomheder benytter lejligheden til bruge vendingen ”Du er ansvarlig for …”,  hvorefter der kommer en liste med 10 punkter. Dette vil i nogle tilfælde blive formuleret sådan, at ansvaret for virksomhedens overlevelse reelt ligger i hænderne på den kommende medarbejder. Brug hellere overskriften ”arbejdsopgaver”, som er mere neutralt og imødekommende.

10. Det praktiske – djævelen ligger i detaljen

Det behøver nok ikke nævnes, men vi gør det alligevel. Husk formalia som hvor skal ansøgningen sendes hen? 

Benytter du et HR-system med logins – sørg for at mail-flow er korrekt opsat med de rigtige parametre. 

Er der en kontaktperson, som ansøgere kan rette henvendelse til? Kontaktpersonen er i virkeligheden virksomhedens employer brand ambassadør og ansigtet udadtil over for ansøgerfeltet. Vælges den forkerte eller uerfarne eller direktøren, som ikke har tid til at tale med kandidater, kan det få negative konsekvenser for ansøgerfeltet. 

Angiv en ansøgningsfrist.

Er din retsskrivning ikke til et 12-tal? Få en eller flere kollegaer til at gå jobopslaget igennem for stave- og kommafejl.

Husk at du ikke må diskriminere på alder, køn, hudfarve, tro, politisk overbevisning, sexuel orientering eller handicap.

Sørg for at opsætningen er struktureret ordentligt. At de rigtige punkter ligger under de rigtige overskrifter.

Skriv hvornår du ønsker, at kandidaten skal tiltræde stillingen. Hvis du kan være specifik omkring datoer for interviews, er det et ekstra plus. At en ansøger på forhånd har sat et kryds i kalenderen, skaber smidighed, når interviews skal planlægges.

Video har en positiv effekt på ansøgeren

Opgrader dit stillingsoplag med video

Ønsker du virkelig at opruste på din employer branding? Så gå online og brug videotemplates, hvor du nemt og hurtigt kan lave en kort video som et sælgende tillæg til dit stillingsopslag.

Virksomheden Moovly tilbyder denne slags templates, hvor redigering er nem og ubesværet. De tilbyder også videotemplates til onboarding af ny medarbejder. 

Hos Next Rekruttering bestræber vi os på at skrive levende, originale og sælgende stillingsopslag hver gang.Det er en del vores rekrutteringskoncept Next Level Talent Match Succes 

Share this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × five =

Lifts & Automatic Doors Company